Naturligvis udnytter V problemet ti, at skatteyderne skal aflevere endnu flere penge til landbruget: Uanset, hvilke problemer landbruget har skabt, synes V, at det er skatteyderne der skal betale for at få dem løst.

[stig@expressional.social]

Naturligvis udnytter V problemet ti, at skatteyderne skal aflevere endnu flere penge til landbruget: Uanset, hvilke problemer landbruget har skabt, synes V, at det er skatteyderne der skal betale for at få dem løst. Og helst lidt ekstra oveni, nu vi er i gang:

Venstre-plan for drikkevand kan blive dyr for staten, vurderer lektor

Landmænd ser ind i en markant højere erstatning ved Venstres plan for drikkevandet end de røde partiers, siger førende ekspert.

nyheder.tv2.dk (nyheder.tv2.dk)

Regeringens forslag ville betale landbruget omkring 7 milliarder kroner for et sprøjteforbud på de 160.000 ha, mens V's ville sende omkring 16 milliarder kroner samme vej, ved at bruge samme model, som de brugte ved minksagen. Derudover, ville der være langt mere administration ved V's model.

Min model: 0 kroner i erstatning, men I kan slippe for retsager om, hvor meget I skal betale, for at true grundvandet.

Til gengæld vil jeg gerne give supplerende betaling for sprøjte- og gødningsfri dyrkning på områderne.

[stig@expressional.social]

Sådan ville jeg indrette det: Sænk hektarstøtten til det minimalt lovlige EU-niveau. Brug pengene man sparer til at belønne hensigtsmæssig adfærd, som eksempelvis sprøjtefri dyrkning i vandindvindingsområder.

Det belønner landbruget for at opføre sig ordentligt. Men de betaler selv, via en lavere hektarstøtte. Hvorfor i alverden skal skatteyderne betale, for at landbruget lader være med at ødelægge vores land? Vil politikerne gerne have et mafialignende erhverv, der skal have "beskyttelsespenge"?

Dejligt grundvand I har der. Det ville være ærgerligt, hvis....

[stig@expressional.social]

Nogle grundlæggende sammenhænge i landbrugets kvælstofkredsløb (Kælstof = N): Landbruget tilfører i alt jorden omkring 500.000 ton N om året, men "sælger" også 200.000 ton N via sine produkter (N er en vigtig del af proteiner). De "taber" altså omkring 300.000 ton N.

En ordentlig landbrugspolitik handler blandt andet om, at 1) Mindske N-tabet og 2) sikre at landbruget selv dyrker sit proteinfoder samt 3) undgå kemisk N-gødning (da det kræver fossile brændsler at lave). Slut på N-gødning, slut på sojaimport og fang jeres N, før det når grundvandet.

Løsninger: Kvælstoffikserende afgrøder, herunder kløvergræs. Der er omkring 110.000 ton N i det importerede sojafoder. Det ville kræve omkring 160.000 ton N i kløvergræs at erstatte (da man ikke kan presse alt N ud til foder). Det kløvergræs kan dyrkes på de 600.000 hektar, og de må meget gerne indgå i dyrkningsrotationerne. Resten af N-behovet kan dækkes af atmosfærisk kvælstofnedfald, byernes biogas samt kvælstoffikserende træbælter.